HTX | Studieretning
Er du fascineret af tal, naturlove og eksperimenter? På studieretningen ‘Naturvidenskab’ dyrker vi nysgerrighed, når vi undersøger og udforsker alt fra vindmøller og bølgeenergianlæg til rutsjebaner i praksis. Vi eksperimenter – vi lærer – og vi keder os aldrig.
Uanset om drømmen er at videreuddanne dig til civilingeniør, læge, dyrlæge, sygeplejerske, laborant, lærer, fysiker, kemiker, arkitekt, designer, datalog, datamatiker eller bygningskonstruktør, så har du allerede taget det første store skridt mod drømmen med din HTX.
Matematik A
Fysik A
“Den naturvidenskabelige linje har gjort mig endnu mere glad for matematik og fysik og givet mig større indblik i de forskellige elementer i fagene. I fysik får vi lov til at lave mange spændende forsøg, som giver en rigtig god forståelse af dele hele.”
– Frederik, Teknisk Gymnasium Thisted
HTX er en 3-årig gymnasial uddannelse, der har særligt fokus på de naturvidenskabelige, tekniske og teknologiske fag, men som samtidig omfatter en bred vifte af almene fag. Med en HTX får du adgang til et hav af spændende videregående uddannelser, bl.a. stort set alle ingeniøruddannelser og naturvidenskabelige uddannelser på universiteterne.
Vi er fans af eksursioner og studieture, hvor vi kan kombinere faglighed og personlig udvikling med gode, mindeværdige oplevelser. På Teknisk Gymnasium Thisted har du mulighed for at komme på en årlig studietur. Studieture skaber fantastisk sammenhold i klassen, og samtidig kommer vi ud af klasseværelserne og oplever, hvad der sker i den virkelige verden.
Teknisk Gymnasium Thisted er en del af EUC Nordvest. Som elev på Teknisk Gymnasium Thisted får du adgang til topmoderne, veludstyrede undervisningslokaler, laboratorier, teknologilokaler og hyggelige fællesområder, der alt sammen er med til at skabe fantastiske rammer for vores ca. 110 elevers faglige udvikling og sociale fællesskab. Vi ligger centralt placeret i Thisteds uddannelsescampus, hvor også eleverne fra EUD/EUX, HHX, STX, HF og SOSU har sin daglige gang.