HTX | Studieretning
Interesserer du dig for bæredygtighed og miljø, og vil du gerne lære om, hvordan man rent teknisk kan udvikle løsninger, der modvirker forurening af jord, vand og luft? På studeretningen ’Bæredygtig Teknologi’ arbejder du med udvikling af konkrete koncepter og prototyper samt vurdere den samfunds- og miljømæssige betydning af disse, og hvordan det spiller ind på det politiske virke og nutidige samfundstendenser.
Uanset om drømmen er at videreuddanne dig til civilingeniør, læge, dyrlæge, sygeplejerske, laborant, lærer, fysiker, kemiker, arkitekt, designer, datalog, datamatiker eller bygningskonstruktør, så har du allerede taget det første store skridt mod drømmen med din HTX.
Teknologi A
Samfundsfag B
“HTX er meget anderledes end folkeskolen. Fagligt kan man godt mærke, at det hele er kommet et niveau op, og man skal tage mere ansvar. Men det er også mere frit her, og det øger helt klar min motivation”
– Nour, Teknisk Gymnasium Thisted
HTX er en 3-årig gymnasial uddannelse, der har særligt fokus på de naturvidenskabelige, tekniske og teknologiske fag, men som samtidig omfatter en bred vifte af almene fag. Med en HTX får du adgang til et hav af spændende videregående uddannelser, bl.a. stort set alle ingeniøruddannelser og naturvidenskabelige uddannelser på universiteterne.
Vi er fans af ekskursioner og studieture, hvor vi kan kombinere faglighed og personlig udvikling med gode, mindeværdige oplevelser. På Teknisk Gymnasium Thisted har du mulighed for at komme på en årlig studietur. Studieture skaber fantastisk sammenhold i klassen, og samtidig kommer vi ud af klasseværelserne og oplever, hvad der sker i den virkelige verden.
Teknisk Gymnasium Thisted er en del af EUC Nordvest. Som elev på Teknisk Gymnasium Thisted får du adgang til topmoderne, veludstyrede undervisningslokaler, laboratorier, teknologilokaler og hyggelige fællesområder, der alt sammen er med til at skabe fantastiske rammer for vores ca. 110 elevers faglige udvikling og sociale fællesskab. Vi ligger centralt placeret i Thisteds uddannelsescampus, hvor også eleverne fra EUD/EUX, HHX, STX, HF og SOSU har sin daglige gang.