EUD | EUX
Detailuddannelsen er for dig, som brænder for salg og service. Dig, der kan lide at tale med mennesker, og som sætter en ære i at levere topprofessionel og kompetent betjening – hver gang. På detailhandelsuddannelsen får du en grundlæggende viden om det at drive butik. Du lærer om salg og service, om e-handel, om indkøb, varebestilling og lagerstyring, om butiksindretning og dekoration, varepræsentation og økonomi.
Når detailhandelsuddannelsen er i hus, kan du søge job inden for et meget bredt spektrum af butikker, supermarkeder, stormagasiner og varehuse. Du kan også arbejde med digital handel enten i en butik eller inden for engroshandel. Du kan naturligvis også vælge at blive selvstændig og etablere egen virksomhed. Drømmer du om at tage skridtet videre med endnu mere uddannelse, så kan du søge optagelse på fx designteknolog eller serviceøkonom, eller du kan søge optagelse på en professionsbacheloruddannelse.
”Jeg har valgt detail, fordi jeg gerne vil ud og arbejde og komme i lære hurtigst muligt. På skolen får man en masse kendskab til, hvordan det foregår i butikker, handel og kontor.”
– Kaper, detailelev
En erhvervsuddannelse består af to grundforløb og ét eller flere hovedforløb. Grundforløbene foregår primært på erhvervsskolen, mens hovedforløbene veksler mellem oplæringsophold på en læreplads og skoleophold. Størstedelen af dit hovedforløb tilbringer du dog på lærepladsen. Hvor lang tid din uddannelse samlet set tager afhænger af dit valg af uddannelse, trin og speciale, samt om du starter din uddannelse på GF1 eller GF2.
NB: Vær opmærksom på, at EUC Nordvest ikke udbyder alle hovedforløb og specialer. Spørg på skolen, hvis du er i tvivl i forhold til netop dén uddannelse, du har i kikkerten.
På hovedforløbet veksler du mellem oplæringsophold på din læreplads og skoleophold, så du kommer til at lære alt, hvad der er værd at vide om dit fag i både teori og praksis. Det er også her, at du får mulighed for at specialisere dig inden for netop den del af faget, du brænder mest for.
På detailuddannelsen kan du vælge mellem følgende specialer:
Hovedforløbet afsluttes med en svendeprøve, og herefter er du i mål og kan kalde dig faglært.
Du skal starte på grundforløb 1, hvis du kommer direkte fra 9. eller 10. klasse. Grundforløb 1 er et introducerende forløb af 20 ugers varighed, hvor du bliver introduceret til de forskellige uddannelsesretninger inden for businessuddannelserne. Du kommer således til at høre en hel masse om, hvad man arbejder med på uddannelserne inden for både detail, handel og kontor, ligesom du vil opleve praktik i virksomheder, virksomhedsbesøg og ture ud af huset.
På GF2 på detailhandelsuddannelsen bliver du introduceret til nye fag som fx virksomhedsøkonomi, afsætning og erhvervsinformatik samt en række valgfag. Har du valgt EUX, vil du desuden møde grundfagene organisation og matematik. Med fagene får du en grundlæggende viden om de områder, du senere kan komme til at arbejde med i en virksomhed. Du kommer også til at arbejde med et uddannelsesspecifikt fag, hvor du skal lære at anvende de teorier, du har mødt i fagene, i en praktisk problemstilling.
EUD er en praktisk orienteret uddannelse, rettet mod et specifikt erhverv. Med mere end 100 forskellige erhvervsuddannelser er mulighederne mange – og du vil uden tvivl kunne finde én eller flere uddannelser, der taler til netop dine interesser. En traditionel erhvervsuddannelse består af indledende grundforløb på skole samt en række hovedforløb. På hovedforløbene er du i lære i en virksomhed det meste af tiden, men har også indlagte skoleperioder undervejs.
EUX er en erhvervsuddannelse, som du kombinerer med en række fag på gymnasialt niveau – en kombination, der giver dig stærke kort på hånden til fremtiden. Med en afsluttet EUX opnår du nemlig både erhvervskompetence og generel studiekompetence, og du har således både mulighed for at arbejde som faglært, inden for dit fag, eller søge om optagelse på en videregående uddannelse. Valget er dit!
På studieture har du i dén grad udsigt til at få én på opleveren, når vi kombinerer faglig og personlig udvikling med gode, mindeværdige oplevelser. Vi kommer ud af klasselokalerne og oplever, hvad der sker ude i virkeligheden, og vi oplever hinanden på en ny måde i nye sammenhænge. Studieturene kan være alt fra et dagsbesøg på en spændende virksomhed til længere ophold i fx Prag eller Amsterdam.
Business Nordvest er en del af EUC Nordvest. På Business Nordvest bliver du en del af et fedt og visionært uddannelseskoncept, hvor mantraet er: Vi lærer om virkeligheden i virkeligheden. Det vil sige, at vi arbejder tæt sammen med det lokale erhvervsliv og lader læringen tage afsæt i aktuelle problemstillinger i virkelige virksomheder – og det hele krydres naturligvis med målrettet undervisning af høj kvalitet. Vi ligger centralt placeret blandt de øvrige ungdomsuddannelser i både Thisted og Nykøbing, så du bliver en del af et fedt studiemiljø med mange andre unge.